Grøn oplevelse
©  Foto:

Designmuseum Danmark

Et besøg på Designmuseum Danmark giver mulighed for at tage afsæt i de tre mestres formgivning og arkitektur og derfra gå på vandring i dette århundredes moderne kunsthåndværk og design. Tidligere var museet Danmarks første offentlige hospital, det kongelige Frederiks Hospital, hvor Søren Kierkegaard i 1855 blev indlagt og døde.

Poul Henningsen, Kaare Klint og Arne Jacobsen er tre unikke skikkelser inden for dansk design, der har præget deres samtids og ikke mindst eftertids holdning til dansk design.

Museets historiske samlinger af europæisk og asiatisk kunsthåndværk og kunstindustri giver desuden en enestående mulighed for at træde et skridt tilbage i stilhistorien på tværs af jordkloden.

Udover den permanente udstilling viser museet også skiftende særudstillinger.

Showroom og café

Slut eventuelt turen af i museets spændende butik eller besøg cafeen, der selvfølgelig er indrettet med dansk design og brugskunst. Om sommeren er der servering i den smukke Grønnegård.

I forbindelse med museet ligger udstillingsrummet Officinet, hvor udvalgte danske kunsthåndværkere udstiller.