Christiansfeld | Museum Kolding i Søstrehuset
Oplev UNESCO byen Christiansfeld. Kig ind i Søstrehuset til Museum Kolding, se udstillinger og gå med en guide på en guidet tur, hvor du kommer helt tæt på byens historie og traditionsrige hverdag og nyd efterfølgende de berømte honningkager i en af byens cafeer.
Når du besøger Christiansfeld anbefaler vi, at du starter ved Museum Kolding i Søstrehuset, Nørregade 14.
I Museumsbutikken køber man entré til hele Søstrehuset, hvorefter man frit kan gå rundt i hele huset og se, hvor Søstrene boede. Læg særligt mærke til balustrene. Søstrehuset har flere udstillinger og formidling.
Gå op opdagelse i museumsbutikken, hvor man kan finde brochurer for området.
Ved museumsværten kan man booke plads på guidede ture.
I Søstrehuset, ved Museum Kolding kan man få oplysninger om UNESCO-byen Christiansfeld og Brødremenigheden, se udstillinger eller tage med på en historisk byvandring med guide.
Museum Kolding afholder foredrag og events samt børne- og familieaktiviteter i ferie og helligdage – for yderligere information se www.museumkolding.dk
Udstillinger i Søstrehuset
I Søstrehuset har Museum Kolding skiftende særudstillinger - for nærmere information kontakt Museum Kolding eller læs mere på www.museumkolding.dk
Find Museum Koldings udstillingslokaler i Søstrehusets stueetage, Nørregade 14, 6070 Christiansfeld.