©  Foto:

Circolo

Smag på Middelhavets lækkerier på Circulo, Frederiksbergs toscanske restaurant, der serverer autentiske antipasti, håndlavet pasta og kød, fisk og skaldyr tilberedt på kulgrill.

Restaurant Circolo er en toscansk restaurant, der laver mad efter autentiske opskrifter fra den berømte og hyldede region i det centrale Italien. Du finder ikke de mere almindelige italienske retter på menuen, men i stedet kan du nyde antipasti, håndlavet pasta og kød, fisk og skaldyr tilberedt over kul. 

"Vi har aldrig købt pasta," siger ejeren af Circolo, Philip Skovgaard. "Det laver vi i hånden". Selv hvis du bare går forbi restauranten, kan du se kokkene, som alle er fra Italien, der tilbereder den friske pasta i køkkenet med kærlig hånd. 

Det toscanske køkken er kendt for retter som Bistecca, en 1-kilos bøf på kilo på ben, og pappardelle-pasta. I Toscana bliver kød og fisk ofte grillet over kul, og sådan tilberedes maden også på Circolo. På menuen er der også jævnligt krogmodnet Mangalitza, en griserace fra den økologiske gård Birthesminde. Alle ingredienser er så vidt muligt lokale, danske og biodynamiske, og det samme gælder en stor del af Circolos vinkort. 

Philip Skovgaard genkender en autentisk toscansk opskrift, når han ser eller smager den. Som dreng boede han i Montalcino sammen med sine forældre - og den toscanske livsstil, og ikke mindst køkkenet, er blevet hængende i ham. Og det har han altså formået at genskabe her i Danmark. Circolo er en unik fornøjelse, og bestemt en oplevelse værd.