©  Foto:

Fejø Arkiv & Ømuseum

På museet kan du blive klogere på Fejøs historie og traditioner, både historisk og gennem privatpersoners breve og fortællinger.

På Fejø Arkiv & Ømuseum kan du få indblik i Fejøs historie og de mennesker der har levet her.

Fejø Arkiv & Ømuseum fungerer som et lokalhistorisk arkiv med indsamlede breve, fotografier og gemte officielle dokumenter om øen Fejø og dens beboere. Du kan få hjælp med at søge oplysninger om bestemte personer eller begivenheder online, hvor både kirkebøger og mange af museets genstande er registreret.

Fejøs traditioner fortælles der også om, som f.eks. hvordan det foregår når en afdød køres til begravelse på fastlandet eller der fejres jul.

Ømuseet som også omfatter et lokalhistorisk arkiv, der indeholder genstande, billeder og papirer fra en svunden tid på Fejø.

Der kan nævnes genstande fra stenalderen, vikingetiden og nyere tid. Museet er opdelt i kategorierne: landbrug/frugtavl, søfart/fiskeri, handel/håndværk og husholdning/teknik.

For besøg og åbningstider se hjemmesiden.

Hvid du har konkrete forespørgelser kan det aftales besøg udenfor åbningstiden, og Fejø Arkiv & Ømuseum kan også være behjælpelig med research.