Fra flyvetur til skovtur

Omkring 9.000 små planter er ved at finde fæste på et 2,2 hektar stort område i udkanten af Tranebjerg. I fællesskab kommer de over de næste 30 år til at binde CO2 svarende til 16.000 flyrejser fra København til London.

Træ for en tyver
Siden oktober 2020 har privatpersoner og virksomheder kunnet klimakompensere for rejser med bil og fly ved at købe træer i Samsøs nye klimaskov. Initiativets idémand, fysiker Martin Sundstrøm fra Klimaskov Danmark, forklarer: ”Gennem hjemmesiderne renflyrejse.dk og renbilrejse.dk kan alle, der gerne vil bidrage til et bedre klima, donere til klimaskoven. Man taster ind, hvor fra og hvor til man rejser, og så regner maskinen ud, hvor mange træer der skal til for at CO2-neutralisere turen. En flybillet fra Billund til Barcelona har et CO2-aftryk på 122.14 kg, som kan neutraliseres med 0.84 træer svarende til godt tyve kroner”.

Samarbejdet mellem Klimaskov Danmark og Samsø Kommune er non-profit, og selv om det kun tog ca. fem måneder at få rejst penge til den første klimaskov på Samsø, kan man sagtens blive ved med at bruge hjemmesiderne og donere. ”Det gik fantastisk hurtigt med at rejse penge til skoven, og vi er derfor allerede begyndt at kigge efter det næste sted på Samsø, vi kan plante klimaskov. Det passer ind i vores ønske om at reducere klimagas i atmosfæren – og så giver det mere biodiversitet og rekreation for borgere og gæster,” fortæller Marcel Meijer, borgmester i Samsø Kommune, og fortsætter: ”Klimaskove er indskrevet i kommunens klimahandlingsplan, og vi har i kommunalbestyrelsen fordoblet arealet, hvor skovrejsning er ønsket på Samsø. Der kommer meget mere klimaskov på vores grønne ø,” fastslår Marcel.

Bag hjernebarken
På Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på København Universitet sidder seniorforsker og sektionsleder Vivian Kvist Johansen. Vivian er en af Danmarks førende eksperter i skoves kulstofbinding, og hun har sammen med kolleger været med til at designe klimaskoven på Samsø. ”Skoven består af bl.a. eg, lind, kirsebær, lærk, rødgran og douglasgran, der tilsammen skaber biodiversitet og kulstofbinding. Vi har også taget hensyn til rekreative faktorer for det er meningen, at skoven skal bruges af borgere og gæster,” forklarer Vivian, der sammen med sit hold kommer til at følge udviklingen på Samsø de næste mange år. ”Skovrejsning er en væsentlig faktor i den fremtidige CO2-binding, og her kan vi løbende følge skovens udvikling og på den måde blive endnu klogere på den optimale etablering af skov ud fra et klimamæssigt synspunkt,” slutter Vivian.