Gunhilds Galleri
Velkommen til Gunhilds Galleri - nu i grisehuset.
Det mest livsbekræftende, der findes, er samvær med gode og glade mennesker, oplevelser i naturen, fysisk udfoldelse, der gør dig høj - et godt grin, et knus fra en god ven, en skøn solnedgang.
Gunhild forsøger i sine billeder at give et glimt af disse øjeblikke, og legen med farver og lys sender ofte fantasien på himmelfart. Processen er en fantastisk oplevelse, som afspejles i billederne og gerne giver andre en oplevelse, en følelse eller en stemning. Malerierne udtrykker livsglæde, masser af glade og dejlige farver, finurlige figurer, smil og følelser, smukke kvinder og menneskelige relationer.
Som hidtil designer Gunhild etiketterne til bryggeriet Hornbeer og et udvalg af malerierne kan også ses. Se alle etiketterne på www.hornbeer.dk
Galleriet ligger i en naturskøn have, hvor der er mulighed for en lille vandring. Galleriet ligger i øvrigt tæt på Roskilde fjord og dejligt i ly af Krabbesholm skoven. Når du besøger udstillingen på Holtensmindevej kan det fint kombineres med en frokost på Gershøj Kro og Strandhotel (husk at bestille bord) eller en Hansens is på havnen. Der er en lille gang- og cykelsti direkte ned til fjorden. Eller besøg Svanholms cafe og gårdbutik, der ligger tæt på.
Der er åbent i galleriet ved events og udstillinger, men tag gerne kontakt for et besøg.