Harboøre Kirke

Harboøre Kirke bliver første gang nævnt omkring år 1330 i Ribe Stifts fortegnelse over kirker. Den første stenkirke i Harboøre kan derfor være fra cirka år 1200.

Den næste kirke fra omkring år 1500 blev revet ned i 1909, hvor den var blev for lille. Det nederste af tårnet fra den gamle kirke er bevaret. Kirken er bygget af grå cementsten, støbt på stedet af sognets beboere.

Kirkens grundstensdokument er indmuret i korets sydøstre hjørne og er udvendigt markeret med tre kors indhugget i stenene.

Ved den tidligere kirkes østgavl lå 4 børnegrave. På bagsiden af altertavlen sidder en plade med denne tekst:

”Her under dette alter og kor
hviler i række fra syd til nord
trende småbørn af stedets præster
og så det fremmede barn fra Manchester.”

Det fremmede barn fra Manchester var en toårig pige, Eliza Butterworth, som druknede ved ”Artic”s stranding 4. oktober 1860.

Døbefonten er fra omkring år 1200 og har sandsynligvis stået i alle tre Harboørekirker. Døbefonten er forskellig fra andre døbefonte på egnen. Måske fordi Harboøre til cirka år 1250 var kongens ejendom. Det er tankevækkende, at børn gennem mindst 25 generationer er døbt ved denne døbefont.

Under den store pest i 1602 gav mange af sognets beboere penge til kirken, og disse penge er sikkert forklaringen på, at kirken i 1605 kunne udstyres med renæssancealtertavle, som stadig er bevaret. Tavlen er formentlig fremstillet af Kristen Spend fra Lemvig. Morten Maler, sandsynligvis fra Holstebro, skal have malet altertavlen første gang.

Prædikestolen og himmelen over fra 1618 har sognebørnene også indsamlet til. Snedkeren har antagelig også været Kristen Spend fra Lemvig. Den oprindelige bemaling kendes ikke. På felterne i prædikestolen var der tidligere malet billeder af Jesu apostle.

Kirkens krucifiks er et sengotisk billedskærerarbejde kort efter år 1500. Selve korset er nyere. På samme væg findes en mindetavle over 2 bådelav, som med et halvt års mellemrum forulykkede i 1862-63 med fiskere fra den nordlige del af Vrist og Tøt.

Kirkeskibet over midtergangen er en femmastet fuldrigger ”Nina”, købt i 1915 og skænket af rusefiskere fra Harboøre.

Det andet kirkeskib ud for sakristiet er en model af Liløre redningsbåd ophængt i 1997 i hundredåret for drukneulykken i 1897. Modellen af Fritz Jørgensen, Svendborg, er dog efter en yngre redningsbåd fra 1919.

Kirkegården
Harboøre bærer præg af at have det barske Vesterhav som nabo. Ikke mindst på kirkegården. De mange gravminder over drukneulykker med både sognets egne fiskere og fremmede søfolk fortæller deres tydelige sprog.

I 1920 bekostede staten en stor udvidelse af kirkegården mod nord for at skaffe begravelsesplads til de mange druknede, som drev i land ved Harboøre under Første Verdenskrig. Samtidigt valgte man at opføre et kapel.

Ved parkeringspladsen foran kirke står Harboøres vartegn; Et af de store anker fra det russiske orlogsskib Alexander Nevskij, som forliste i 1868. Det kæmpestore anker på næsten 5 x 3 meter er et mindesmærke for en heroisk redningsaktion i Harboøre og Thyborøn.

Kaptajn Oscar von Krämer gik sammen med 723 besætningsmedlemmer på grund nord for Harboøre ved høfde 41. Kun 5 besætningsmedlemmer mistede livet den morgen.

Ankeret peger ind mod kirkegården. Det kan tolkes som en opfordring til at gå ind og reflektere lidt over fortiden.

I Thyborøn står en næsten identisk anker fra Alexander Nevskij og fungerer som et vartegn for Thyborøn. På Kystcentret i Thyborøn er en del af de bjergede effekter fra skibet udstillet.

Rundvisning på Harboøre Kirkegård på dansk og tysk

Det barske liv ved Vesterhavet har sat sit tydelige præg på Harboøre Kirke og kirkegården. Kom med på en guidet rundvisning og hør om de mange skibsforlis, Alexander Newskij, drukneulykker, krigergraven fra Jyllandsslaget og meget mere på Harboøre kirkegård. Læs mere om de guidede rundvisninger på Harboøre Kirkegård her.