Grøn oplevelse
©  Foto:

Hotel Dalgas, BW Signature Collection

Hotel Dalgas, det grønne hotel, beliggende midt i Brande By, byder velkommen i en nutidig og uformel atmosfære. Der lægges stor vægt på økologi, danske og lokale råvarer og ikke mindst bæredygtighed, hvilket har gjort, at hotellet har det Økologiske Spisemærke Sølv og Green Key certifikat.

Hotel Dalgas byder på 52 værelser i forskellige typer. Vi gør os umage for, at du kan trække dig tilbage og slappe af i rekreative, hjemlige rammer oven på en begivenhedsrig dag – uagtet om du er her af private eller erhvervsmæssige interesser.

Vælg mellem enkelt-, dobbelt- eller familieværelse. Fælles for alle er, at de er bekvemt indrettet med behagelige senge, eget toilet og bad, hårtørrer, fri WiFi, TV med Chromecast, så du kan følge med i din yndlingsserie samt gratis økologisk kaffe/the. Alle værelser er lettilgængelige fra parkeringspladsen og med trappe til 1. sal.

Den hyggelige restaurant Urfuglen serverer moderne og inspirerende mad, som både er en fryd for øjet og for ganen. Menuen skifter med sæsonen, da vi stræber efter at give den bedst mulige smagsoplevelse og sammensætning, hvor kvaliteten af råvarerne er i top og med mindst muligt madspild.

ART Hotel Dalgas
Udover de 52 værelser byder hotellet på 9 ganske iøjnefaldende 'kunstværelser' på ART Hotel Dalgas, hvor hvert værelse er udsmykket af lokale kunstnere. Art Hotel Dalgas ligger på den anden side af vejen fra Hotel Dalgas, BW Signature Collection.

Der er gratis parkering og en opladerstation til elbil.

Hotellet er beliggende tæt på Messecenter Herning, Jyske Bank Boxen, Remisen, Legoland og Givskud Zoo.

Book overnatning

Åbningstider
Ændringer i åbningstider kan forekomme.