Humørsmittende hundegalskab

Barske ser de ud, som de i kortege triller ind på Stenvangs gårdsplads. Sorte hjelme, sorte læderveste, rygmærker med bidske Pitbulls. Et par stykker vrider gashåndtaget og viser, hvad maskinerne kan. Men straks hjelmene er smidt, fortoner det barske udtryk sig i brede gavtyvesmil, og foran os står en flok legesyge knallertentusiaster på lejrtur.

I samme øjeblik de otte kammerater har fundet vej til deres røde hytter, åbnes der op for bagagen. Knallerttaskerne gemmer på flere lumre vittigheder og humleholdige læskedrikke end rene underbukser, og sådan skal det også være, fastslår vicepræsidenten Class: ”Vi er nok lidt nogle hulemænd, når vi er sammen. Vi har et fantastisk sammenhold, hvor der er højt til loftet og plads til tosseri. Og på sådan en tur, som vi har set meget frem til, får den fuld pedal”.

Totakters teenagedrøm
Pedaler er der også på de flotte knallerter, der er den synlige årsag til, at klubben overhovedet eksisterer. Side om side står velpudsede og velsmurte maskiner som Puch, Yamaha, Suzuki og Tomos. ”For at kunne blive optaget i vores klub, skal man have en knallert, der er mindst 25 år gammel. En del medlemmer i klubben er for unge til at kunne huske dem fra deres ungdom, men sådan nogle som mig på lige omkring 50 år kørte på sådan nogle knallerter, dengang vi var unge og vilde. Altså, da jeg var teenager, havde jeg slet ikke råd til den knallert, jeg har i dag. Det er en teenagedrøm, der er gået i opfyldelse,” fortæller Class.

Fuld fart, lav hastighed
Om det er nostalgien eller fascinationen for de flotte knallerter, der er drivmidlet, er ikke så afgørende for, hvorfor man skal kaste sig ud i knalleriet, fastslår Class: ”Ingen andre transportmidler kan måle sig med at køre knallert, synes jeg. Når man kører 50 km/t, føles det som den tredobbelte hastighed”. Klubben holder til i Hundested, hvor for det var oplagt at kalde klubben ”Crazy Dogs”. Klubben blev oprettet i 2019 og har i dag omkring 20 medlemmer i alderen 25-65 år. ”Vi holder klubaftenener hver uge, hvor vi skruer på maskinerne og sludrer. Tit kører vi også en tur, deltager i træf og tager på længere ekskursioner med overnatning som f.eks. denne tur til Samsø. Vi har også en begivenhed, vi kalder juleræs, hvor vi iført julemandsdragter og nisseskæg kører rundt i lokalområdet. Sidste år besøgte vi et lokalt plejehjem med demente beboere, der synes rigtig godt om de gamle knallerter,” fortæller vicepræsidenten.

Legekammerater
At der er tale om granvoksne legekammerater på tur står helt klart, efterhånden som ”Vad”, ”Salle”, ”Boelsmand”, ”Præsidenten” og de andre gutter indfinder sig på Stenvangs gynger og vipper. Nok mest til ære for fotografen, men latterudbruddene afslører, at de langt fra er for voksne til leg, hvilket Class bekræfter: ”Sammenholdet er det allervigtigste for os. Og humoren. Mange af os kendte slet ikke hinanden, før vi blev medlemmer af Crazy Dogs, og nu er vi gode kammerater. Det er da ret fantastisk, at man i så moden en alder som mig kan få en hel ny flok legekammerater”.

Uden mad og drikke…
Der er ganske vist en god portion benzin i blodet hos klubmedlemmerne, men benzin er ikke helt nok til at holde menneskekroppene gående. ”Vi holder meget af mad, og ret ofte kombinerer vi klubaftenerne og turene med fællesspisning et eller andet sted. Hofretten er stegt flæsk og persillesovs,” afslører Class.

Under deres ophold på Stenvang sørger indehaveren og værten, Bente Jønsson, for forplejningen. ”Jeg holder meget af at få grupper af en hver slags på besøg, og vi kan sørge for alle lige fra bryllupper til skoleklasser, familier og også sådan nogle raske fyre som Crazy Dogs. Det giver liv og en god stemning,” fortæller Bente.

Knallertklubben har fået tildelt en håndfuld hytter afsides fra de øvrige bygninger, hvor stedets andre gæster bor. Til hytterne hører facilitetsbygning med bad og toilet, og det er helt perfekt for knallertdrengene, fortæller Class: ”Vi har planer om at tænde bål, drikke nogle øl og fortælle røverhistorier. Vores vittigheder er i verdensklasse, synes vi selv, så der kommer nok et par latterbrøl henunder aften, så det er ganske udmærket, at Bente tager hensyn til alle gæster”.