Karpenhøj Naturcenter
I det sydlige hjørne af Nationalpark Mols Bjerge på Djursland ligger Karpenhøj Naturcenter, som er et fantastisk udgangspunkt for ture i Nationalparken.
Book unikke oplevelser
Er du til vildmarksgourmet, vildmarks brunch eller en tur i en havkajak?
Om du kommer som privat person, virksomhed, skole eller institution, kan du komme på guidede cykelture på mouintainbikes i et skønt kuperet landskab. Du kan udforske området på en vandretur og komme tæt på både natur og kultur og komme helt ned i tempo tæt ved både strand og i skoven, eller du kan få oplevelser på egen hånd f.eks. ”På sporet af nationalparken”!
Glamping på Karpenhøjs Udsigt
Lad dig opsluge af himmel og hav på Udsigten af Karpenhøj. Her kan du bo i tipier, som står klar med skind, lygter, bænke - og renopdyrket hygge. Her er bålplads, mulighed for leje af grej til madlavning, adgang til toilet, vand og køleskab. Du skal blot selv medbringe en sovepose - og Udsigten er din!
Du kan selvfølgelig også besøge naturcentrets smukke haveområde, tænde et bål og nyde en overnatning i en shelter eller på den primitive lejrplads – enten på shelterpladsen i Basballe eller på naturcentret i Fuglsø.
Naturcentret er åbent for alle hele året.