MARK: Hvad udad tabes...

Store dele af den bedste landbrugsjord gik tabt. Nederlaget kaldte på selvransagelse og en ny national bevidsthed. Mottoet ’Hvad udad tabes, skal indad vindes’ vandt genklang. Dermed kom de store uopdyrkede områder i Jylland i fokus, og opdyrkningen af heden gik for alvor i gang.

Fra overtro til overmod

Midt i 1800-tallet står menneskeheden i et paradigmeskifte af de helt store i historien. Oplysningstiden havde lagt grunden til et opgør mod gamle dogmer, kongemagt og kirke. Og med industrialiseringen satte vi damp på at udvikle det moderne samfund, hvor naturen er underlagt menneskers stræben efter udbytte. Naturvidenskaben overhaler kirkens sandhedsmonopol. Fornuft, frihed og fremskridt bliver tidens mantra.

I sidste halvdel af 1700-tallet gennemførte staten en række jordreformer. Ønsket var at øge landbrugsproduktionen. Det traditionelle landsbyfællesskab blev brudt op. Fæstebonden blev (langsomt) sat fri. Og med lineal som vigtigste redskab blev nye jordfordelinger skabt. De mange små jordlodder, som en landsbybonde dyrkede, blev samlet i én eller få marker. De fælles græsningsarealer blev inddraget og indgik i udskiftningen. Nye hegn blev sat. Det traditionelle cykliske landbrug måtte vige. Nu skulle fremskridtet til. Der blæste nye vinde.

Fra udstrakt hede til læhegn

Store dele af Jylland var dækket af hede i 1700-tallet. Der var enkelte bønder, der fik et liv ud af at dyrke hedejorden. Men hedebønderne måtte havde flere hundrede tønder land og en række bierhverv for at klare sig. De var få og levede på hedens betingelser.

Flere konger havde haft kig på heden for at se, om de udstrakte arealer ikke kunne komme landet til gavn. Frederik V fik fx lokket omkring 1.000 bønder fra Tyskland til heden i 1758. En del faldt fra. Men andre blev tilbage på den magre jord. De dyrkede bl.a. kartofler og fik navn derefter.

Det battede dog ikke rigtig noget. I perioden fra 1830-70 blev det danske landbrugsareal kun forøget med ca. 3%

Tabet af hertugdømmerne satte for alvor gang i hedeopdyrkningen. Men der var dog flere faktorer, som hjalp med at få skovlen under heden i denne omgang:

• Bønderne havde bedre værktøjer, så de magre jorde kunne give et acceptabelt udbytte – gødning, bedre redskaber og stærkere heste
• Ved at plante læhegn – anført af Hedeselskabet – fik man bugt med sandflugt og opnåede bedre vækstbetingelser
• Landbruget gik fra primært at dyrke korn til at holde dyr – malkekvæg, slagtekvæg, svin og heste – hvilket igen gav gødning til markerne

Med Hedeselskabet i spidsen ændrede landskabet udtryk. Fra træløse vidder til parceller indhegnet af læhegn udlagt med matematisk præcision. Plantager med træer på rækker trukket efter en lineal. Og indsatser for afvanding og regulering af vandløb.

Planerne lykkedes. Hederne dækkede oprindeligt ca. en tredjedel af Jyllands areal. Omkring 1950 var der kun 2% tilbage.

Triumferende kunne Hedeselskabet fejre sejren med et vers:

”Vi har en tyran fra vesten,
det er stormen,
det er blæsten.

Kun et råd mod den vi fandt:
Plant!”

1. F. Jensen, Hedeselskabet

Produktiviteten steg og steg. Men naturen forsvandt

Stigningen i produktivitet i landbruget fra 1864 og 50 år frem er imponerende. Antallet af svin steg til den fem-dobbelte. Kvægbestanden voksede med 100%. Der kom tre gange så mange heste til. Køerne gav tre gange så meget mælk i 1914 end i udgangspunktet. Og stadig større dele af landet kom under plov og blev dyrket mere intensivt end nogensinde før.

Den udvikling er fortsat frem til i dag, hvor grise har fået ekstra ribben, så der er plads til et par koteletter mere pr. svin, og køerne nu yder ti gange så meget, som køerne gjorde i 1864.

I de senere år har især de økologiske landbrug vundet frem med en ide om at sætte mindre pres på dyr, jord og afgrøder. Samtidig er vi i gang med at rette op på noget af det, som gik galt i hedeopdyrkningen – vi genopretter vådområder og genslynger åer. Og vi giver mere plads til naturen år for år, blandt andet ved at opgive at dyrke marginaljorderne. Indsatsen betyder, at beskyttet natur nu folder sig ud på omkring 12 % af Danmarks areal. Der er dog stadig langt op til de 28 % beskyttet natur, som forskere anbefaler, at vi skal have i Danmark.

I dette tilfælde lykkedes planerne for opdyrkningen af heden til fulde. Resultatet blev dog problematisk. Vi sejrede ad helvede til.

Kom og se vores udstilling Mennesket og naturen. Få en guidet tur rundt på museet. Og tag ud på heden og forestil dig, hvordan landet har set ud, da heden strakte sig, så langt øjet kunne se.

Hvor kommer heden fra?

Hedelandskabet er paradoksalt nok menneskeskabt. Paradoksalt, fordi vi mange steder i dag begræder, at vi mennesker næsten udryddede heden. I mange år var Jylland dækket af skov, men de tidligere bønder ryddede skoven for at dyrke korn og give plads til græsning. Det startede allerede i stenalderen. Men når de næringsfattige jorde presses, kommer sandflugten, hvis de ikke er beskyttet af skov. Og så kan heden tage over.