© Foto:
Museet for Samtidskunst
Museet uden vægge
Museet for Samtidskunst blev grundlagt i 1991 som landets første museum for samtidskunst. Den grundlæggende idé bag museet var at skabe et museum, der skulle arbejde med den nyeste kunst og de nyeste kunstformer, bl.a. lydkunst, performancekunst, videokunst, netkunst og andre kunstformer, der har været med til at forny opfattelsen af kunst i de sidste årtier.
I dag arbejder museet med den danske og internationale samtidskunsts nyeste udtryksformer - og har en unik strategi om at frigøre sig fra traditionelle rammer, og kun arrangere udstillinger mv. i det åbne rum.