©  Foto:

Nordgården - Bondegårdsferie på landet

Ferie på landet for hele familien. 

Midt i det skønne Hornsherred ligger Nordgården, der tilbyder 4 store, lyse og rummelige ferielejligheder omgivet af et hyggeligt gårdmiljø og søde klappedyr i bedste Morten Kork-stil. 

Lej en af de hyggelige lejligheder og tag på en afslappende getaway med mulighed for tilkøb af morgenmad. Eller tag børn eller børnebørn med på bondegårdsferie i børnehøjde med daglige aktiviteter, der følger årets gang på landet.

Områderne omkring gården er indrettet med en dejlig lukket gårdsplads med stor overdækket terrasse, stor lukket have og på de omkringliggende marker græsser gårdens besætning af klappedyr bestående af islandske heste, får, grise, høns og kaniner. Lejlighederne ligger godt fordelt i de gamle længer, på det gamle høloft, i karlekammeret og i vognporten.

Nordgården ligger med den skønneste udsigt over de omkringliggende marker og over Skuldelev ås og kun 2,5 km fra Skuldelev strand.