På tur rundt om Skanderborg Sø
Tag på en alletiders cykeltur rundt om Skanderborg Sø, hvor mange oplevelser venter!
I Dyrehaven finder du Skanderborg Bunkerne, vandrehjemmet og søbadet. Alt sammen indhyllet i den skønneste natur!
Tag tilbage i tiden
Nyd en dejlig cykeltur rundt om Skanderborg Sø og tag dig tid til et besøg i den gamle slotskirke der hæver sig smukt over søen på Slotsholmen. Slotskirken er den sidste rest af det tidligere så imponerende kongeslot, som er bygget af stenene fra det nedrevne kloster i Øm.
I Dyrehaven finder du både Skanderborg Bunkerne i en overgroet bunker (husk at studere den fascinerende Enigma-kodemaskine), det hyggelige vandrerhjem og det indbydende Skanderborg Søbad. Det er også her i Dyrehaven den kendte og elskede musikfestival Smukfest holdes hvert år i august.