Pagajparret

Det var i de grønlandske fjelde, Merete Hammeken og Gregers Beck for alvor fik smag for friluftslivet. Udstyret med solide støvler og rygsæk foretog de lange vandringer i de storslåede landskaber, og da de flyttede fra Grønland til Samsø, skiftede de landet ud med vandet.

Kajakkammerater
Samsø har mere end 100 kilometer kystlinje og byder på mange forskellige slags rofarvand, der egner sig særdeles godt til kajak. Man kan altid finde et sted med læ, det er muligt at tage på længere ture til naboøer, og så er der Stauns Fjord, der med sine småøer og holme, sejlrende og historie er et helt unikt miljø at svinge pagajen i.

Derfor var det også oplagt for Gregers at stævne ud i kajakken, da han efter sine år med Merete i Grønland kom til Samsø for omtrent 20 år siden. ”Jeg blev medlem af Samsø Ro- og Kajakklub, der dengang bare hed Samsø Roklub, for der var slet ingen kajakroere. Vi roede i inriggere, og af og til gik det ikke op med antallet af fremmødte og både, og så tog jeg en kajak i stedet. Det blev startskuddet til klubbens kajakaktivitet,” husker Gregers.

”Kajak er for længst blevet den største aktivitet i klubben, og vi har fået mange nye medlemmer gennem årene. Der er et godt sammenhold i klubben, og der arrangeres både korte og lange ture, hvor man ror sammen. En gang om ugen er der aftenroning i fjorden, og det er altid en stor fornøjelse,” fortæller Gregers.

Agterstuvet rødvin
Merete og Gregers er begge pensionister, men er stadig meget aktive kajakroere. De tilbagelægger tit lange distancer, og en gang om året tager de sammen med en håndfuld andre kajakentusiaster på en lang sommertur. ”Vi sejler i den svenske skærgård, i det sydfynske øhav, Samsø rundt eller andre steder. Vi er afsted en eller to uger og lever ganske primitivt med mad på trangia og overnatning i telt. Der er ikke plads til megen oppakning i sådan en kajak, men vi får da stuvet lidt rødvin og mørbradgryde ned i pakrummene,” fastslår Merete og påpeger, at kammeratskabet er en særdeles vigtig ingrediens i kajakmiljøet.

”Ja, kammeratskabet er absolut i højsædet, men jeg har det nu allerbedst, når jeg kan ro fra Merete,” følger Gregers op med et drillende smil. Der er, selv om Merete er 80 år og Gregers 82, stadig plads til konkurrence på vandet. Gregers er med sine mere end 400 årlige rokilometer den mest aktive af de to, men det er ikke altid ensbetydende med, at det er ham, der kommer først frem, forklarer Merete: ”I Nordby Bugt og Stauns Fjord kan man til tider komme i idvande, der er en slags modsatrettet strøm. Så kan man næsten stå helt stille, hvis den går i den forkerte retning eller få gevaldig fart på, hvis den går i den retning, man skal hen. Når jeg rammer sådan én, sakker Gregers agterud”.

Landlig hygge
Efter nogle aktive timer på vandet er det rart med rolig grund under fødderne, og Merete og Gregers holder allermest af overnatningssteder, der ligger tæt på vandet. ”Det giver en helt særlig stemning, når man kan trække sin kajak på land og slå lejr tæt derved. Nærheden til kysten, lyden af havet giver oplevelsen lidt ekstra. Og så er det selvfølgelig ret praktisk, hvis man ikke skal slæbe kajak og bagage langt,” fastslår Gregers.

Merete, Gregers og deres kajakkammerater, med hvem de tager på lange ture, klarer sig fint under primitive forhold, og der skal ikke meget mere end et plant terræn til teltet for at hyggen kan indfinde sig. Er der shelter, bålplads og rindende vand, er det selvfølgelig et plus, og sådan et plus har parret selv været med til at skabe i Nordby.

”Merete er aktiv i Nordby Sogns Borgerforening og jeg er en del af ’De Grønne Mænd’, der bl.a. har en ambition om at lave flere primitive overnatningssteder på Samsø. I fællesskab har borgerforeningen og ’De Grønne Mænd’ med støtte fra Landsbypuljen og Nordea Fonden lavet en stor naturlejrplads ved Nordby Strand, som ligger lige ud til vandet. Den bruger vi selv flittigt, og det gør andre heldigvis også,” fortæller Gregers.

Pladsen er på hele 10.000 kvm, og lejrpladsen må brede sig på de 5.000 kvm og har både shelter, bålplads, grillpladser, vand og toilet. ”Og så er der tre hængekøjer, hvor man kan ligge og nyde det helt særlige mørke og stjernehimmel. Eller måske bare tage sig en velfortjent middagslur ovenpå en god formiddag i kajakken,” opfordrer Merete.

MERETES OG GREGERS’ ANBEFALING TIL EN FJORDEN-RUNDT-TUR
Langøre – Stauns – sejlrenden rundt mellem Gammelholm og Hjortholm – videre mellem Hjortholm og Eskholm – ud til Kollerne på højre hånd – fortsætte gennem Rensegab til Langøre.

MERETES OG GREGERS’ ANBEFALING TIL EN TREDAGES TUR
Dag 1: Start ved Langøre – ro ud til spidsen af Besser Rev og derfra syd mod Ballen – overnat på Ballen Strandcamping
Dag 2: Fortsæt sydover hele vejen til Dallebækken, hvor der kan overnattes i shelter eller telt.
Dag 3: Ro langs vestsiden op over Issehoved og ned til Nordby Strand, hvor der kan tages en overnatning på lejrpladsen (eller tag en ekstra overnatning på Sælvigbugtens Camping, hvis turen er for lang).
Turen kan forlænges med en afstikker fra Mårup Havn til Tunø, hvor der også er en lejrplads (1-1½ time hver vej).
Eller forlænges med en tur til Kyholm.

RONING I STAUNS FJORD
Fjorden er fredet, hvilket bl.a. betyder, at du ikke må gå i land på øer og holme. Dette gælder hele året med undtagelse af Sværm, der kun er lukket for færdsel i perioden 1. april – 15. juli.

I perioden 1. april – 15. juli må man heller ikke gå i land på den del af Besser Rev, der strækker sig fra Draget til spidsen af revet.

Mange steder er der meget lavt vand, så det er bedst at holde sig til sejlrenden, der nogle steder er op mod fem meter dyb.

Det er nemmest at gå ud i kajak fra enten Langøre Havn eller Stauns Havn.