©  Foto:

Pederstrup Bed and Breakfast Autocamperplads

Har du brug for et åndehul i en travl verden, et sted hvor du genopdager følelsen af at have god tid sammen?
Så er denne perle i skoven, tæt på vandet, lige noget for dig.

Med en unik placering i skoven og en kæmpe have på 25.000 m2, hvor der er bl.a. multibane, beachvolley-bane, gynger, sandkasse og bålplads er der god plads til mange udendørsaktiviteter for både børn og voksne. Her er også et stort indendørs spille- og aktivitetsrum.

Autocamperpladsen inkluderer strøm, adgang til et gæstekøkken, vaskemaskine/tørretumbler, samt bad og toilet. Besøget skal bookes via telefon. 

Skøn natur

Pederstrup Bed and Breakfast er omgivet af skøn natur, og der er ca. 6,5 km til stranden. Reventlow-Museet med tilhørende park er nærmeste nabo, og der er mange dejlige turistattraktioner i nærheden.
I skoven ved Pederstrup Bed and Breakfast finder du desuden en ældgammel kæmpe-eg.  

Stedet har fokus på bæredygtighed og danner en hyggelig og familiær ramme om din ferie.