Rebild Bakker | Rebild National Park
Rebild Bakker er meget mere end lyngklædte bakker i sensommeren. Her kan du hele året rundt opleve storslået natur.
Rebild Bakker er et storslået og smukt kuperet hedelandskab i Rebild National Park. Hvert år danner bakkerne rammerne for årets Rebildfest, den 4. juli - USA's uafhængighedsdag.
Området har nogle fantastiske vandreruter, blandt andre Rebild Bakker ruten, som er en certificeret rute (markeret med hvid) - i resten af statsskoven er vandre ruterne markeret med gul.
Rebild Bakker er på mange måder fantastisk året rundt med sine forskellige farver og de lyngklædte bakker. I perioder af året, kan du opleve får i bakkerne.
Plejen af Rebild Bakker er en evig kamp mod træerne. Hvis området får lov at passe sig selv, vil lyngbakkerne hurtigt blive til skov. Så selvom der på udvalgte steder bliver fjernet skov, er det vigtigste redskab stadig dyrene, fordi fårene plejer området ved at æde græs og træopvækst.
Du kan læse meget mere om Rebild Bakker, naturen, Rebildfesten og andre seværdigheder her.
Der er mulighed for at parkere mange steder og gå i Rebild Bakker. Hvis du har brug for et kort over området, inspiration eller lign, kan du med fordel besøge RebildPorten, som er områdets turistinformation og formidlingscenter, som ligger ved indgangen til Rebild Bakker.
Mange starter deres tur ved parkeringspladsen "Rebild" i den østlige del af Rebild by - Find parkeringspladsen på Rebild Bakker kortet.