
Roskilde Kongres- og Idrætscenter
Med over 13.500 m² fleksible faciliteter – fra moderne mødelokaler og konferencesale til store messehaller og scener – skaber Roskilde Kongres- og Idrætscenter professionelle rammer for alt fra mindre møder til store firmaevents og kongresser. Uanset om I samler 20 eller 2.000 deltagere, står vores erfarne team klar med sparring, teknisk support og personlig service.
Vores store kongrescenter ligger centralt på Sjælland – kun 30 minutter fra København og få minutters gang fra Roskilde Station. Vi tilbyder desuden 750 gratis parkeringspladser uden tidsbegrænsning lige ved indgangen, så det er nemt for både gæster og arrangører at komme til og fra.
Vi tror på, at de bedste møder ikke kun skaber værdi for deltagerne – men også tager hensyn til verden omkring os. Derfor er ansvarlighed en integreret del af vores måde at tænke og drive møder, konferencer og events på.
Møder med bevægelse og mening
Vil I tilføje en aktiv dimension til jeres arrangement? Med 6.500 m² sportsareal og moderne faciliteter er det oplagt at supplere det faglige program med teambuilding og fællesskabende aktiviteter. Vi hjælper gerne med både planlægning og afvikling – og naturligvis også middag og fest, hvis dagen skal afsluttes i festlige rammer.
Særlig miljøindsats
Roskilde Kongres- og Idrætscenter har været Green Key-certificeret siden 2018, og vores restaurant har opnået Det Økologiske Spisemærke i sølv, hvilket betyder, at 60–90 % af råvarerne er økologiske. Maden bliver lavet fra bunden – med omtanke, kvalitet og sæsonens bedste råvarer.
Men vores indsats stopper ikke ved maden. Vi arbejder aktivt med:
- Grøn strøm og energibesparende løsninger
- Affaldssortering i hele huset
- Samarbejde med lokale leverandører og fokus på cirkulære løsninger
For os handler ansvarlighed ikke om at sætte flueben – men om at skabe ægte værdi for både mennesker og miljø.