©  Foto:

Shelters i zeppelinernes bagland

Inde i skoven i det gamle Zeppeliner-område imellem Tønder og Abild finder man de såkaldte Zeppeliner-shelters. Shelterne ligger i den nordlige ende af Soldaterskoven i et område, der i perioden, hvor Tønder-området var tysk, husede en aktiv zeppeliner-hangar.

Shelterne i Zeppeliner-skoven går under betegnelsen primitiv shelterplads, men har ikke desto mindre både en bålplads, en bålhytte og flere bordbænke-sæt på shelterpladsen.

På den anden side af jernbanen i Hydroskoven lige nord for Tønder ved Tved er der også en shelterplads. Her er der hele fire shelters samt en bålhytte og et bordbænke-sæt i en lysning i skoven.

Shelterne kan bookes via Naturstyrelsens hjemmeside og udinaturen.dk, hvor man også finder flere oplysninger om shelterne. Der bliver desuden gjort opmærksom på, at institutioner kan have fortrinsret til shelterne.