© Foto:
Skibssætningen ved Gl. Lejre
På et højdedrag i Gl. Lejre nær Lejre Å ligger resterne af flere gamle skibssætninger. En skibssætning består af store, spidse, ovale sten, der er sat op, så de former et skib. Ifølge sagnet fragtede sådan et skib vores forfædre til dødsriget.
I Gl. Lejre findes mindst seks, og der er sten på tre af dem. Den største er 83 meter lang og ligger i sydøstlig/nordvestlig retning. Tæt ved findes Grydehøj, der efter en arkæologisk undersøgelse har vist sig at stamme fra 500-tallet e.k.
I 1950'erne blev der fundet en stormandsgravplads og en større gravplads for det jævne folk i denne skibssætning og tæt ved.