©  Foto:

The Sound of Music på Aarhus Teater

Oplev den romantiske musicalklassiker The Sound of Music, som i mere end seks årtier har formået at ramme musikelskende sjæle i helt enestående grad.

Gennem seks årtier

Musicalen, som først hittede på Broadway, blev i 1965 udødeliggjort som femdobbelt Oscar-vindende film.

Det er historien om nonneaspiranten Maria, som er en ung kvinde, der kæmper for det, hun tror på, og står op imod uretfærdigheden i et højspændt Europa. Hun vælger at forlade klostret for at blive barnepige for syv børn i huset hos den militære enkemand Kaptajn von Trapp.

Børnene er blevet opdraget med streng disciplin, men Maria tilbyder dem en legesyg og umiddelbar tilgang til verden.

Holdet bag

For første gang nogensinde bringes denne ikoniske musical til live på Aarhus Teater.

Den sættes i scene af den ombejlede svenske instruktør Viktor Tjerneld. Svenske Melker Sörensen står for koreografien, Franciska Zahle står for scenografien, og Karin Gille vil stå for kostumedesignet. Kapelmester Henrik Svenning har den musikalske taktstok.

Find mere information på Aarhus Teaters hjemmeside her.

Glæd dig til at opleve The Sound of Music på Aarhus Teater i 2025.

Se, hvad andre deler på Instagram

#aarhusteater #visitaarhus #visitaarhusregion