Street art - 2020 - Jomfru Ane Gade 16
2020 hedder værket der er malet af den lokale kunster Frida Stiil Vium. "Vingerne foran pigens ansigt skal symbolisere coronaen, mens duen er et håb for fremtiden i forgrunden. Hendes mørke hud er fra bevægelsen Black Lives Matter, mens vægtene i duens mund står for lighed og retfærdighed", forklarer Frida.
Frida er kun 23 år, men har i de sidste seks år rejst verden rundt med sine spraydåser og kreative sind. Det er der kommet mange vidunderlige malerier ud af, men denne gang har alligevel været noget helt særligt. Fridas motiver strækker sig bredt, men dette er der alligevel gjort sig nogle særlige tanker bag. "Som de fleste nok deler min mening om 2020, har det været et år fyldt med en masse anderledes begivenheder - og jeg mener, at det er vigtigt at fokusere på det positive i de ting," Fortæller Frida Stiil Vium.