© Foto:
Tikøb Kirke
Tikøb Kirke, hvis ældste dele er fra ca. 1175, er bygget af biskop Absalon og af munke fra det nærliggende Esrum kloster.
Kirken er en af landets bedste og tidligste teglstensbygninger. Sagnet fortæller, at kirken blev bygget på 3 gamle offerhøje, og fund af stolpehuller tyder på, at den nuværende kirke kan have afløst en ældre træbygning. Kirken blev ombygget til gotisk kirke i 1400-tallet, hvor kirken fik hvælv og antagelig de romanske gavles kamtakker og tårnet af glaserede munkesten.
Tikøb Kirke er sognekirke for et område der strækker sig fra Kvistgard by i syd og til Horserød i nord samt fra Nygaard i øst til Plejelt i vest.
Læs mere på www.tikobkirke.dk