Tivoli Hotel & Congress Center
Tivoli Hotel er et storslået temahotel, indrettet i et moderne design med spændende associationer til Tivoli – Danmarks kendte forlystelseshave. Tivoli Hotel er tegnet af arkitekt Kim Utzon, der som altid leverer et stilfuldt og gennemført byggeri. Hotellet har en unik beliggenhed i centrum af København i gåafstand til Tivoli og Rådhuspladsen.
Fra Sticks’n’Sushi Skybar på 12. etage er der en suveræn udsigt over Islands Brygge og Øresund, så baren er et oplagt valg for en drink eller en særlig event. Hos MASH Penthouse, der også er beliggende på 12. etage, er der fantastisk udsigt over byen, der kan nydes i selskab med en saftig bøf. I Tivoli Brasserie på 2. etage, er der direkte udgang til den store have, hvor børnene kan lege eller kaffen kan nydes.
Hotellet henvender sig til par, forretningsrejsende og børnefamilier. Tivoli Hotel er integreret med Tivoli Congress Center og derfor velegnet for overnatning i forbindelse med konferencer. Tivoli Hotel har 679 elegant indrettede værelser, alle med minibar, gratis kaffe & te faciliteter og gratis WiFi.