©  Foto:

Uldens Hus

I Uldens Hus handler det om, hvordan uld fra får og alpacaer forvandles til et garn man kan strikke, væve eller filte med. Hvordan foregik uldspinderi før i tiden, og hvordan foregår det nu?

I gamle dage måtte man spinde sit garn med håndten eller rok. I Uldens Hus har vi maskiner, der klarer den samme proces. Hvilken uld egner sig til vævning, og hvilken til strikning. Hvordan vasker vi ulden, hvordan farver vi den, og hvad er filtning?

Hvordan passer vi fårene, så de har et godt liv, og hvordan flytter fårehyrden og hyrdehunden får fra en mark til en anden. Hvilken rolle har får i naturpleje? 

Man kan booke rundvisninger, hvor vi fortæller uldens historie og viser, hvordan ulden spindes. Der er noget at opleve for både børn og voksne.

Læs mere, og find begivenheder på www.uldenshus.dk