The Union Kitchen
Hos The Union Kitchen får du morgenmad, engelske “balls” og smagfulde cocktails i klassiske omgivelser. Restauranterne er placeret i København K, Københavns Lufthavn og på Østerbro.
Hos The Union Kitchen er omdrejningspunktet kødboller – i daglig tale "balls" – i enhver afskygning og med et væld af kombinationsmuligheder til meget favorable priser.
Derudover er også morgenmadsplatter og salater et stort hit, og er det dagen derpå, kan du kaste dig over Bartenders Hangover Burger med spejlæg, hvor et Fernet Branca shot står klar til tage toppen af den værste hovedpine.
Restauranterne er placeret i København K, Københavns Lufthavn og på Østerbro, og med sit rå, men polerede udseende byder de dig velkommen ind på et afslappet spisested med en international atmosfære, hvor du fra de tidlige morgentimer til de sene aftentimer kan svinge forbi og nyde alt fra en espresso til en eftermiddagscocktail eller en afslappet middag.
Mad og cocktails
Restauranten The Union Kitchen drives af Paul Muldowney fra Newcastle, som har stået bag flere populære cocktailbarer i København.
Og har man en cocktailbar, så serverer man naturligvis også cocktails på sin restaurant. Derfor kan du bestille cocktails på tap eller få "dagens surprise", som skifter dagligt og bliver serveret i en minishaker.
Besøg The Union Kitchen her:
The Union Kitchen City, Store Strandstræde 21, 1255, KBH K
The Union Kitchen Østerbro, Øster Farimagsgade 16A, 2100 KBH Ø
The Union Local, Lille strandstræde 16, 1254, KBH K
The Union Airport, Københavns Lufthavn, Terminal 2