Street food i Odense.

Spis billigt i Danmark

Foto: Storms Pakhus - Odense Street Food

Danmark kan byde på restauranter og spisesteder i alle prisklasser, og det sværeste er ofte blot at vælge, hvad du har lyst til. Her kan du blandt andet læse om de populære streetfood markeder.

Streetfood: Storbyernes madmekkaer

Hvis du har lyst til spise et sted, hvor valgmulighederne er mange og priserne er rimelige, så kan et streetfood marked være en god idé. Du kan finde disse markeder i de større byer. Vi har samlet nogle af dem herunder. 

Liste
Kort

Reffen - Copenhagen Street Food

Reffen er et street food-marked og urbant område for startups, innovation og kreativitet på Refshaleøen i København.

Reffen er blandt andet et stort street food marked, der åbnede i maj 2018 af folke...

Læs mere
Broens Street Food
Foto: Broens

Broens Street Food

Ved Inderhavnsbroen mellem Christianshavn og Nyhavn ligger Broens Street Food, der serverer street food i verdensklasse med en smuk udsigt til vandet.

Læs mere
Værftets Madmarked
Foto: Daniel Rasmussen

Værftets Madmarked

Vi bringer fællesskab og verdens madkulturer sammen og skaber nye historier på Helsingørs gamle værft.

Læs mere
Aarhus Street Food
Foto: Aarhus Street Food

Aarhus Street Food

Aarhus Street Food er byens store madmarked, hvor du kan smage og nyde ægte street food mad og drikke fra mere end 30 nationale og internationale gadekøkkener og barer.

Læs mere
Urbania Street Food
Foto: Urbania StreetFood

Urbania Street Food

Nyd lækker street food i hyggelige omgivelser!

Esbjerg Street Food - spændende madboder
Foto: Esbjerg Street Food

Esbjerg Street Food - spændende madboder

Gå på opdagelse i Esbjerg Street Foods syv spændende madboder der tilbyder retter for enhver smag, samt tre barer med i alt 57 ølhaner.

Læs mere

Aalborg Streetfood - Køkkenfabrikken

Aalborg Streetfood - Køkkenfabrikken er Aalborgs første permanente Streetfood marked. Her er gastronomiske oplevelser og lokale råvarer i højsædet. Markedet er placeret på Skudehavnen i Vestbyen.

Læs mere
Det Fedtede Hjørne - Street Food
Foto: Jacob Lisbygd

Det Fedtede Hjørne - Street Food

"Det Fedtede Hjørne" er Hornbæks beachside street food-marked - og områdets absolutte sociale topspot, hvor man kan smage på alverdens retter og varme og kolde drikkevarer.

Læs mere
Storms Pakhus - Odense Streetfood
Foto: Simone Stæhr Keller

Storms Pakhus - Odense Streetfood

Stemningsfuldt madmarked af internationalt format i Storms Pakhus rå, industrielle hal på havnen.

Læs mere

Hotdogs

Det er jo ikke for sjov, at Danmark er kendt for hotdogs. Hvor mange andre lande kan prale af et hotdog mesterskab? De danske pølsevogne er et godt sted at stille sulten, hvis du er på farten - udover de klassiske pølsevogne, som vi kender dem bedst, findes der også nogle lidt anderledes varianter såsom den økologiske pølsevogn DØP

Picnic

Picnic er en klassiker, og langt de fleste af os har holdt picnic flere gange. Dog kan denne form for udespisning let gå i glemmebogen, for vejret er ikke altid til det i Danmark. Men picnic er og bliver en meget prisvenlig måde at spise på, og der findes mange dejlige områder i den danske natur, hvor du med fordel kan nyde dit måltid med en fantastisk udsigt. 

Foto:Daniel Rasmussen - Copenhagen Media Center

Billige restauranter

Danmark har restauranter i alle prisklasser, så der er mange muligheder for at gå på restaurant og nyde maden uden at skulle tage dybe indåndinger, når regningen kommer på bordet. Overalt findes der gode ressourcer som kan guide dig til de rigtige steder, det kræver bare en google søgning eller to. 

Foto: Martin Heiberg - Copenhagen Media Center
Du finder Bib Gourmand restauranten, Kødbyens Fiskebar, i København.
Foto: Oscar Houmann - Kødbyens Fiskebar

God mad til gode priser

Hvis du gerne vil forkæle dig selv eller dine kære uden at sprænge budgettet, kan du kigge på vores liste over danske Bib Gourmand-restauranter. Bib Gourmand er en international pris, der hvert år uddeles til usædvanligt gode restauranter med rimelige priser.