Uhyggelige oplevelser til halloween
Hvis du ønsker at opleve Danmark fra sin mere skæve og skumle side, så er denne guide lige noget for dig. Her finder du Europas mest hjemsøgte slot, Danmarks uhyggeligste seværdigheder og de mest forladte forlystelsesparker. Så nu er spørgsmålet blot om du tør tage på besøg...
Hvad fanden? Et heksemuseum
Den bedst kendte danske heks Maren Spliids kom fra Ribe, hvor dette museum ligger. Det handler om overtro og forfølgelse og skæbnen for dem, der siges at have tjent djævelen.
Tag med os i underverdenen: Cisternerne
Frederiksbergs cisterner er over 150 år gamle og blev engang brugt som vandreservoirer, før de blev forladt og glemt under byen i årtier. De blev åbnet for offentligheden for et par år siden og har siden fungeret som en mørk, våd og kold baggrund for ekstrasensoriske kunstoplevelser. Fordyb dig i underverdenen her i ordets sandeste forstand...
Charmerende uhyggelig: Halloween i Tivoli
I et par uger i oktober og november forvandles Tivoli til et sandt paradis for zombier, spøgelser og andre monstre. I løbet af dagen kan du nyde efterårsdekorationerne med mere end 20.000 græskar! Men så snart mørket falder på forvandles de charmerende dekorationer til uhyggelige skikkelser...
Kan du finde vejen ud af Samsø Labyrinten?
Vidste du at verdens største labyrint ligger på Samsø? Den venter bare på omfavne og omtumle dig, som var den taget ud af Harry Potter-universet. Denne enorme labyrint er fyldt med uhyggelige mørke træer og byder på masser af blindgyder, forvirrende vendinger og måder at blive væk på.
Kom under huden på Medicinsk Museion
Et besøg på Medical Museum er ikke for svage. Men hvis du har en forkærlighed for det groteske, er du kommet til det rigtige sted! Her finder du krukker med menneskelige organer og kropsdele, hele fostre og medicinske instrumenter fra de dage, hvor smertefri operation bare var en fjern drøm. Genstandene fra den omfattende samling, hvoraf nogle stammer tilbage til 1600-tallet, får dig til at ryste helt ind i knoglemarven.
Den forladte forlystelsespark: Fun Park Fyn
Hvad kunne være uhyggeligt end en gammel forladt forlystelsespark, et sted, der engang var i live med børnenes latter, men nu er mærkeligt tavs? Fun Park Fyn i Aarup har forfaldne rutschebaner og algedækkede sejlsøer og alt det som ens mørke fantasier beder om...
Mod på mere?
Klik her for at se alle uhyggelige oplevelser til halloween i Danmark... hvis du tør!