Bor du udenfor EU, har du mulighed for at få refunderet momsen for de varer, du bringer med dig ud af landet (serviceydelser er altså ikke omfattet af ordningen). Refusionen udgør mellem 10 og 19 %, hvilket er momsbeløbet minus et administrationsgebyr. Du får kun refusion for køb, der overstiger 300 kr. og kun, når købet er foretaget i en butik, der er tilsluttet ordningen. Det er de to selskaber Planet og Global Blue Denmark, der varetager ordningen.

På de to selskabers hjemmesider kan du læse mere om ordningen og se, hvor du kan få refunderet momsen.