Hvis du bor i et EU-land og har et europæisk våbenpas, kan du uden særlig tilladelse medtage dit våben, hvis du skal bruge det i forbindelse med jagt eller konkurrenceskydning.
Bor du udenfor EU kan du medtage dit våben til brug ved jagt eller konkurrenceskydning, hvis du har en våbentilladelse fra dit hjemland eller en erklæring fra myndighederne om, at en sådan tilladelse ikke er nødvendig.