Deltag i Danmarkskampagnen
Alle i dansk turisme kan tage del i ”Meget mere end bare Danmark” ved at bruge billeder og andre visuelle elementer fra kampagnen.
Siden kampagnen ”Meget mere end bare Danmark” blev lanceret i maj 2020, har danskerne delt over 75.000 billeder på Instagram med hashtagget #baredanmark.
Det store engagement er blandt andet et resultat af, at mange turismeaktører landet over har bidraget til at skabe interesse for kampagnen og budskabet om at holde ferie i Danmark.
Også i år er der adgang til en række elementer fra kampagnen i en toolbox målrettet aktørerne i dansk turisme
”Vi har allerede oplevet stor interesse for dette års Danmarkskampagne, og vi håber, at rigtig mange har lyst til at tage del i kampagnen igen, så vi får spredt budskabet, og endnu flere danskere får øjnene op for alle de overraskende oplevelser Danmark har at byde på,” siger Lene Hylleberg, som er VisitDenmarks projektleder for Danmarkskampagnen.