Markeder

VisitDenmark har markedskontorer placeret i 8 lande, som repræsenterer vores 10 prioriterede markeder. Markedskontorerne er vores øjne og ører ude i verden. 

Liste
Kort
Loekken Beach, North Jutland
Foto: Mette Johnsen

Tyskland

Tyskland er Danmarks største marked, og de tyske besøgende står for næsten 60 % af alle udenlandske overnatninger i Danmark. Trods COVID19 er den tyske rejselyst stor, og det danske produkt matcher de tyske rejsemotiver perfekt.

Family walking in dunes at Hvide Sande, Denmark
Foto: Mikkel Heriba

Norge

Nordmændene er traditionelt loyale Danmarksgæster, døgnforbruget er højt og opholdslængden relativ lang. Potentialet er således stort, men markedet præges også af sene bookinger, stærke konkurrerende destinationer og en svag kronekurs. Det er dog stadig ”dejlig å være norsk i Danmark”.

Cykelslangen København
Foto: Thomas Høyrup Christensen

Sverige

Den svenske turist er i høj grad en digital turist, som forventer nem tilgængelighed til kvalitetsoplevelser og gode overnatningssteder. Kærligheden til Danmark er stadig intakt, men er sat på prøve af en svag svensk kronekurs.

Family with bikes in the Wadden Sea
Foto: Niclas Jessen

Nederlandene

Nederlandene er traditionelt et marked med høj rejseintensitet og et stort potentiale for rejser i skuldersæsonen. Her er Danmark nemlig interessant for de naturhungrende nederlændere, som søger fred og ro, natur, aktiviteter og vand, men som samtidig er pris- og kvalitetsbevidste.

Storbritannien

Hovedparten af de britiske turister i Danmark gæster København. De er rejselystne og rejsevante og har København som en Must See storby på deres liste over rejsemål. Interessen for Danmark understøttes også af godt 300 ugentlige flyvninger fra Storbritannien til Danmark.

Foto: Martin Heiberg

USA

Den positive tendens i væksten fra USA fortsætter, og igen i 2019 steg antallet af overnatninger med 6,2 %, svarende til mere end 835.000 overnatninger. København fylder meget, og USA er et af de største markeder for udenlandske turister i København.

Paragliding ved Vestkysten
Foto: © Mette Johnsen

Italien

Flere flyafgange og stigende rejsemarked bidrog til støt vækst op til 2020. Danmarksbrandet i Italien er stærkt, og der er stor optimisme for at generere italienske overnatninger fra turoperatører og kommercielle partnere. Også journalister og influencers beskriver Danmark som he

Infinite Bridge, Aarhus
Foto: © Johan Gjøde. Foto: Dennis Borup Jakobsen

Frankrig

Frankrig har vækstet støt gennem 10 år (2019 inkl.) med 9,3 % i snit. Efter en målrettet indsats i Frankrig siden 2010 med opbygning af netværk, partnere samt brand, viser resultaterne sig tydeligt.

Rosenborg Castle in King's Garden, Copenhagen.
Foto: Martin Heiberg - Copenhagen Media Center

Kina

Kinesisk turisme har igennem mange år udviklet sig meget positivt, og med i stigning i antallet af kinesiske overnatninger i Danmark på næsten 17 % i 2019, er det lykkedes at få del i den positive udvikling og skabe vækst.

Copenhagen sunset
Foto: Martin Heiberg

Indien

Indien er stadig et nyt marked for Danmark, men efter en fælles skandinavisk indsats i 2018 lykkedes det at runde de 100.000 årlige overnatninger 2018, og udviklen er fortsat med en vækst på knap 5 % i 2019.