Glamping at Bollegård in Jutland

Dansk image- og potentialeanalyse

2.7.2024
Foto: Sarah Green

Danskerne vil gerne på udlandsferier, men ferier i Danmark er også fortsat populære.

Danmark som feriedestination

Knap ni ud af 10 danskere var på en ferie med mindst én overnatning i 2023. Det er et lille faldt på 2 pct. point sammenlignet med 2022. Blandt de ferierejsende afholdt 59 pct. en ferie i Danmark i 2023. Dette viser, at danskernes rejsevaner er begyndt at stabilisere sig for første gang siden pandemien.

På trods af den høje inflation og prisstigninger har danskernes fastholdt deres udlandsferier. 70 pct. af danskere holdt ferie i udlandet i 2023, mod 67 pct. i 2022.

Tyskland er fortsat danskernes foretrukne udlandsdestination, og 21 pct. forventer at holde ferie i Tyskland inden for de kommende 12 måneder. 42 pct. forventer at holde ferie i Danmark. Det er lidt flere sammenlignet med sidste år, hvor andelen lå på 39 pct.

Danskerne vurder Danmark som en attraktiv feriedestination for en ferie ved kysten eller uden for de større byer. Når det gælder længere ferier (4+ nætter) er det primært om sommeren, at Danmark vurderes som en attraktiv destination (85 pct.). Skuldersæsonerne vurderes til gengæld mere attraktive for kortere ferier (1-3 overnatninger). 

Om analysen

Undersøgelsen er foretaget blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning på 18 år eller derover. I alt 1.548 danskere har deltaget i undersøgelsen.

Dataindsamlingen er gennemført i perioden d. 26. marts - 12. april 2024.

Indsamling og kvalitetssikring af data er gennemført af analyseinstituttet Epinion på vegne af Dansk Kyst- og Naturturisme og VisitDenmark.